Se her, hvis du havde problemer med tilmelding

Da Broløbet 2025 åbnede tilmeldingen torsdag kl. 12, blev arrangørerne væltet bagover af den massive interesse. Vi havde forberedt os på et stort pres, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der ville være 100.000 i kø. Det indrømmer vi blankt.

Desværre betød det, at systemerne i perioder ikke kunne følge med, og det gav skuffelser hos mange, der ventede forgæves og blev smidt af. Oveni var der problemer med betalingssystemerne Swish og Worldline, der gav yderligere benspænd.

Lige siden har vi arbejdet på højtryk for at finde løsninger og besvare alle de henvendelser, vi har modtaget.

Her er svarene på mange af de spørgsmål, der går igen

 

Jeg har betalt, men jeg har ikke fået kvittering/bekræftelse?

Svar: Tjek gerne dit spamfilter. Hvis det stadig ikke ligger der, kan du bestille gensendelse af din kvittering her: https://www.sportstiming.dk/kvitteringer

Det er også muligt at logge ind med sin Sportstiming-profil og se alle sine ordrer. Det kræver dog, at man ikke har lavet en gæstetilmelding.

 

Jeg har betalt med Swish, men min ordre står stadig som ubetalt

Svar: Hvis du har betalt med Swish, men din ordre stadig står som ubetalt, så er din billet sikret. Vi er i dialog med Swish og Worldline og arbejder på at få det rettet, men du har altså sikret dig din billet.

 

Jeg nåede frem til betaling, men blev så smidt af?

Svar: Hvis du er nået hele vejen til betalingen, har vi registreret din plads. Du vil modtage en mail fra Sportstiming med mulighed for at gennemføre en ny tilmelding og betaling for at sikre dig din billet. Husk at tjekke spam. Hvis du ikke har modtaget mailen senest søndag, så kontakt kundeservice mandag.

 

Jeg har betalt dobbelt. Hvordan/hvornår får jeg penge tilbage?

Svar: Vi gennemgår alle billetter i næste uge og tilbagebetaler automatisk, hvis folk har betalt dobbelt.

 

Der står, at min ordre annulleres om fire dage, hvis ikke betalingen er registreret. Sker det?

Svar: Nej vi udvider tidsfristen til dette løb, så hvis du har en ubetalt ordre, har du sikret dig en plads, hvis din betaling går igennem.

 

Jeg blev smidt af midt i tilmeldingen. Hvad gør jeg?

Svar: Du kan skrive dig op på vores venteliste, hvor folk der ønsker at sælge deres nummer igen eller folk, der har lavet en dobbeltbetaling, vil blive frigivet til ventelisten https://www.sportstiming.dk/event/13967

 

Hvorfor var systemet ikke forberedt på et stort tryk?

Svar: Vi var forberedt til, at der ville være stor interesse for Broløbet 2025 med meget ekstra serverkapacitet. Vi havde dog ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at kunne sælge over 100.000 billetter på en gang.

Hvordan kan jeg redigere min tilmelding?

Du kan til enhver tid redigere dine oplysninger, fx din sluttid, på din profil.
OBS: Du kan ikke ændre navn. Hvis du har stavet dit navn forkert, skal du kontakte kundeservice.
Når du skal rette dine oplysninger, skal du bruge login-knappen på Sportstimings side 

Der skal du benytte den ret selv-kode, du modtog i din kvittering efter tilmelding. Kan du ikke finde din kvittering, kan du få den gensendt ved at indtaste den mail, du brugte ved tilmelding, lige her: https://www.sportstiming.dk/kvitteringer


Hvordan virker ventelisten?

Vi oplever altid et niveau af køb og salg af startnumre ved store løb. Hvis folk, der er tilmeldt, bliver skadet eller forhindret på løbsdagen, vil de sælge startnummer via vores resale platform, og her finder vi køberen på ventelisten ud fra lodtrækning.
Hvis man får mulighed for at købe et startnummer, vil man modtage en mail fra Sportstiming, og så har man 36 timer til at svare. Vender man ikke tilbage inden for 36 timer, mister man chancen, og startnummeret går videre til en ny på listen.

 

 

Følg Broløbet 2025