Trafik zonekort til Broløbet - hvor kommer du fra i Sverige

Sådan kommer du til start fra Sverige

Her finder du kort og informationer,  så du kommer sikkert frem til startområdet fra Sverige den 15. juni.

Se her, hvordan du kommer til startområdet i Øresundsparken, hvis du har valgt bustransport, ankommer med tog til lufthavnen eller bliver afleveret i bil.

På dit startnummer vil det fremgå, om du skal med bus eller tog, og på hvilket tidspunkt, du skal stå klar til at tage næste afgående bus eller tog.

Startnummeret er din billet til den transportform, du har valgt inden løbet og dækker enten din rejse fra Hyllie Station, Malmö Central eller Malmö Triangeln til Kastrup/Tårnby eller din rejse fra målområdet tilbage til Kastrup eller Hyllie efter løbet.
Det gælder ikke som billet til øvrig offentlig transport i forlængelse af din rejse til eller fra løbet.

Kommer du fra Zone 1 i Sverige?

Her anbefaler vi, at du selv kommer til Hyllie Station med lokal offentlig transport (Pågåtag eller bus) for derefter at fortsætte med Broløbets indsatte busser til starten i Kastrup/Tårnby. (se kort over ankomst og rute til start her på siden).

Vi anbefaler dig IKKE at køre i bil til Hyllie på dagen, da der ikke er kapacitet til at kunne parkere bilen i området. Hvis du alligevel vælger at blive kørt i bil af en ledsager til Hyllie,  kan de sætte dig af ved stationen og returnere igen.

Vær opmærksom på: Der er stærkt begrænsede muligheder for parkering ved Hyllie Station, det er ikke muligt at parkere i startområdet i Danmark, og der er slet ikke adgang for personbiler i målområdet.

Skal du med tog, vil der fra Arena Torget i Hyllie, stå officials klar til at hjælpe med at anvise deltagere den rette perron og afgang, når der er plads i et tog.

Kommer du fra Zone 2 i Sverige?


Skal du fra Zone 2 i Sverige (eller længere nordfra i Sverige) mod Hyllie Station, anbefaler vi, at du rejser til en by, hvor du kan tage Øresundstoget til Kastrup.
Fra Kastrup har du en gåtur på ca. 30 minutter til startområdet (se kort over ankomst og rute til start her på siden).

 

 

 

 

 

 

 

 

Se zonekort over Sverige i fuld størrelse
Buses from Hyllie to the start in Kastrtup before the Bridge Run

Afgang med bus og tog fra Hyllie Station

Tidspunktet for transport på dit startnummer er IKKE det tidspunkt, som transportmidlet afgår – det er i stedet det tidspunkt, hvor du skal stå klar til at tage næste ledige bus eller tog.

Der er stærkt begrænsede muligheder for parkering omkring Hyllie Station. P-pladserne ved stationen er inddraget til andre formål på dagen. Det er heller ikke muligt at parkere i målområdet ved Sibbarp.

Se kortet over busafgang til starten i fuld størrelse her.

Se kort på link herunder for at finde stedet for afgang med bus og tog fra Hyllie Station.

Skal du med tog, vil der fra Arena Torget i Hyllie, stå officials klar til at hjælpe med at anvise deltagere den rette perron og afgang, når der er plads i et tog.

Kort over afgang med bus og tog fra Hyllie Station
Drop off med bil fra Sverige

Jeg bliver afleveret i bil

 

Der er gjort plads til, at deltagere kan afleveres i bil på Rådhusvænget efter indkørsel via Saltværksvej og Nordmarksvej og fortsætte til fods (se kortet for at se ruten i bil). Vær forberedt på kødannelse ved denne løsning og kom derfor i god tid inden starten.

Der er IKKE plads til parkering under løbet på disse pladser. Det er kun muligt for dig som deltager at blive sat af i bil.

Dem, der afleverer dig i bil, skal tilbage ad Saltværksvej mod Englandsvej igen, når de har sat dig af (se kortet).

Se drop off på Google Maps

Kort i fuld størrelse

Her afleverer du din taske før løbet

 

Når du henter dit startnummer, får du også udleveret en race bag. Den kan du før løbet indlevere ved de markerede indleveringsteder.

Derefter bliver tasken med dit ekstra tøj eller personlige ejendele transporteret til målområdet i Sibbarp i Sverige, hvor du kan få den udleveret igen.

For at sikre, at du får din indleverede taske udleveret i målområdet i Sibbarp, skal du gøre dig selv den tjeneste at følge retningslinjerne herunder.

Vigtig information om bagageindlevering

 

1. Aflevér til tiden

 

 

Der kan være ventetid ved bagageindlevering, så kom i god tid før deadline for indlevering af bagage.

Se tidspunkterne for seneste aflevering for den enkelte startgruppe i billedet herover.

Bilerne kører taskerne mod Sverige i takt med starten på løbet for de enkelte startgrupper.

For sent indleveret bagage vil blive forsøgt indsamlet. Men arrangørerne kan ikke garantere, at for sent indleveret bagage når frem til målområdet før Broløbet er overstået, og sidste løber er i mål.

 

2. Find den rigtige bil



Bagageindlevering sker ved biler parkeret langs Bøjlevej i startområdet (se kortet og tilhørende tidstabel). Ved bilerne er der tydeligt afmærket med den farve og det bogstav, som din startgruppe har.

Inden for hver farve vil der desuden være skiltet med nummerintervaller. Det er vigtigt, at du afleverer din taske ved den bil og ud for det nummerinterval, der svarer til dit startnummer.

Din tilsvarende startgruppe og farve vil fremgå i nederste højre hjørne på dit startnummer.

 

 

3. Husk bag tag

 

 

Før du afleverer tasken, skal du sikre dig, at dit bag tag med dit startnummer påtrykt er fastgjort om den øverste turkise hank på din race bag.

Fremgangsmåden er vist og beskrevet bag på dit startnummer, og dit bag tag udleveres sammen med dit startnummer.

Uden korrekt placeret bag tag kan vi ikke udlevere tasken til korrekt ejer i målområdet.

Kom du fra Sverige inden løbsdagen?


Hvis du overnatter i København før løbet – og derfor har ekstra bagage med fra Sverige – er det muligt at aflevere en ekstra taske eller kuffert i carry on-size (ca. 55 x 40 x 23 cm).

Denne taske kan også afleveres i samme område, som du indleverer din race bag. Du finder carry on bilerne over for de bagagelastbiler, der passer til din startgruppe. Se kortet med bagagetransport for præcis placering.

Inden du indleverer din carry on-bagage, skal du påsætte det bag tag, du fik udleveret med dit startnummer. Hvis du skal bruge dit bag tag til at indlevere en race bag, vil der være ekstra bag tags tilgængelige ved indlevering af carry on-bagage, som de frivillige kan skrive dit startnummer på.

Disse tasker må du gerne løbe med til Broløbet 2025
Disse tasker må du løbe med

På grund af myndighedernes sikkerhedsregler, er det IKKE tilladt at løbe med større tasker eller rygsække til Broløbet 2025.

Du må dog gerne løbe med mindre og kropsnære tasker, væske- eller mavebælter og løbearmbånd som vist på billedet her.

 

Ikke tilladt taske:

Startgrupper og pacere 

Find den rette startgruppe og giv en bedre løbeoplevelse til både dig selv og dine medløbere. Du modtager information om din startgruppe og starttid i god tid inden løbet.

Læs mere

Skal du aflevere en deltager?

Læs mere om trafik under Broløbet 2025.

 

 

 

 

Følg Broløbet 2025