Broløb rutekort

Sådan kommer du tilbage efter løbet

Her finder du kort og informationer,  om hvordan du kommer tilbage til Danmark fra målområdet i Sibbarp, efter du har fået medaljen om halsen.

Når du har afhentet din taske i Sibbarp og er klar til at forlade målområdet, er der indsat busser fra målområdet tilbage til startområdet i Tårnby. Det er også muligt at vælge en bus til Hyllie Station, hvorfra du kan vælge at køre med tog retur til Danmark.

Se kortene herunder for at danne dig et overblik over, hvordan du finder dem. Der vil være tydelig skiltning og frivillige, der kan hjælpe dig i målområdet.

Skal du videre til en anden by i Sverige?

Hvis du skal til en anden by i Sverige efter løbet, kan du også tage en af de indsatte busser til Hyllie Station, hvorfra du kan tage tog videre.

 

 

Se kort over hele målområdet (opdateres)
Bus fra Sibbarp til Kastrup

Her ankommer du med bus i Danmark

Fra målområdet i Sibbarp kan du tage bus retur til Danmark, hvis det er den transport, du har valgt inden løbet. Du bliver sat af bussen tæt på metrostationen Kastrup.

Herfra adgang til at komme videre med metro eller til cykelparkeringen, hvis du er ankommet på cykel før løbet.

Der kører også tog fra Hyllie Station uden for Malmö. Læs evt. mere om trafikstatus hos Skånetrafiken herunder.

Se ankomst i Google Maps

Ankomst til Danmark med tog efter Broløbet 2025

Her ankommer du med tog i Danmark

Vælger du at rejse med tog hjem fra Hyllie Station, ankommer du til Københavns Lufthavns togstation. Herfra har du adgang til tog og metro for at komme videre.

Du kan også benytte metroen til Femøren Station eller gå retur mod startområdet, hvis du skal hente en parkeret cykel.

Der er indsat busser, der kører i pendulfart mellem målområdet i Sibbarp og Hyllie Station uden for Malmö.

Busserne kører i takt med, at de er fyldt op med deltagere.

Fra Hyllie kan du komme videre med bus eller tog til Tårnby.

Vær forberedt på kødannelse ved busserne, når der er allerflest deltagere, der skal tilbage mod Danmark.

Se ankomst i Google Maps

Se trafikinfo hos Skånetrafiken

Her henter du din taske efter løbet

Når du har krydset målstregen og modtaget din medalje, vil du møde skilte mod udlevering af din race bag, hvis du har afleveret den før starten i Øresundsparken.

Se kortet over målområdet. Her kan du se, hvor du finder busserne, der går retur mod Danmark og Hyllie Station efter løbet.

Men også hvor du får udleveret din bagage, finder toiletter, underholdning, forplejning og mere.

(kort opdateres).

 

Startgrupper
og pacere 

Find den rette startgruppe og giv en bedre løbeoplevelse til både dig selv og dine medløbere. Du modtager information om din startgruppe og starttid i god tid inden løbet.

Læs mere
Følg Broløbet 2025