Trafik på race day

 

Søndag den 15. juni vil trafiksituationen i Tårnby og omkring Kastrup Lufthavn, på Øresundsbroen og i Malmø/Hyllie/Sibbarp være ekstraordinært påvirket af Broløbet.

Ruten vil være spærret søndag den 15. juni fra kl. 7:00-14:00. I gaderne omkring Øresundsparken, hvor der er startområde, gælder udvidede afspærringstider.
I målområdet vil der slet ikke være adgang for personbiler.

Trafik over Øresundsbroen

Trafikken over Øresundsbroen vil være påvirket af Broløbet mellem kl. 6:00-17:00. I hele tidsrummet vil der være nedsat hastighed på biltrafik, som foregår i ét spor under løbet. 

Offentlig transport

Vi fraråder al unødig trafik i startområdet i Tårnby og omkring Kastrup Lufthavn fra kl. 9-14. Og man må forvente ventetid på metro, bus og tog i området omkring Tårnby og Kastrup i samme tidsrum.

Parkeringsforbud i startområdet

På flere strækninger er der forbud mod parkering lørdag og søndag, på Amager Strandvej allerede fra fredag d. 13. juni.  Hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.

 

 

 

Trafikkort i fuld størrelse
ÖRESUNDSBRON

Trafik over Øresunds-broen

Øresundsbroens kapacitet er begrænset den 15. juni omkring Broløbet. Kunder opfordres derfor til at køre over broen før kl. 6:00 eller efter kl. 17:00.

Hvis man er nødt til at passere broen under Broløbets afvikling,  vil trafikken i tidsrummet 9:30-13:30 være ensrettet i ét spor og skifte retning ca. hvert 15. minut.  I dette tidsrum skal der forventes mest kø, nedsatte hastigheder og ekstra rejsetid.

Fra 6:00-9:30 og fra 13:30-17:00 vil påvirkning af trafikken i både tunnelen og på Øresundsbroen være mindre. Her vil der være et åbent spor til biler i begge retninger, men der kan stadig forventes kødannelse.

Fra ca. 17:00 vil Øresundsbroen igen være åben med to farbare spor i begge retninger.

Mere information hos Øresundsbron

Med tog over broen

 

Togtrafikken over Øresundsbroen kører efter den almindelige køreplan for hverdage den 15. juni. Men mellem kl. 06.00 og 09.00 vil tusindvis af løbere rejse med Øresundstog og busser til startområdet i Tårnby.

 

Læs mere hos Skånetrafiken

Anbefalinger

Cykel og fodgænger

Det er ikke tilladt for fodgængere og cyklister at færdes på ruten, men det er muligt at krydse ruten i Tårnby og Sverige, når der ikke er løbere.

Flere strækninger er dog fuldt hegnet, så man skal gå lidt langs ruten, før man kan krydse den. Følg altid instruktioner fra løbets officials, når du krydser ruten.

 

Bil

Vi fraråder al unødig biltrafik i startområdet i Tårnby og omkring Kastrup Lufthavn fra kl. 9-14. 

Brug rutekortet til at orientere dig om trafikale forhold på din rute, hvis du skal køre på dagen.

Der vil være mulighed for at aflevere deltagere i bil angivne steder i gåafstand til startområdet ved Øresundsparken (se info under transportside for deltagere). Men vi anbefaler ankomst til startområdet med offentlig transport til Femøren Station eller cykel.

Biltrafik fra Dragør mod Københavns Lufthavn via kystvejen og Lufthavnsboulevarden vil være spærret både før og under afviklingen af starten på Broløbet. (se kort med omkørsel fra Dragør den 15. juni).

Parkeringsforbud

På flere strækninger er der forbud mod parkering lørdag og søndag, på Amager Strandvej allerede fra fredag d. 13. juni.
Hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.

Krydsning af ruten

Mens ruten er lukket, kan biler krydse ruten via Alleen, dog ikke i tidsrummet 9:45-12:30.

Motorvejen og Kystvejen

Kystvejen ved A.P. Møllers Alle samt motorvejens til- og afkørsler 15 og 16 er lukket fra 9.30-13.30, mens løberne passerer.

 

Event-billet: Kom nemt og billigt rundt i Danmark på race day Den nemmeste måde at komme til Broløbets start i Øresundsparken er med den offentlige transport. I den forbindelse har DOT (Din Offentlige Transport) lavet en særlig eventbillet til Broløbet 2025. Med billetten kan du både spare penge og benytte offentlig transport ubegrænset i 12 timer.

Event-billet: Kom nemt og billigt rundt i Danmark på race day

 

Den nemmeste måde at komme til Broløbets start i Øresundsparken er med den offentlige transport.

I den forbindelse har DOT (Din Offentlige Transport) lavet en særlig eventbillet til Broløbet 2025. Med billetten kan du både spare penge og benytte offentlig transport ubegrænset i 12 timer.

Sådan gør du:
Eventbilletten kan kun købes i DOTs app. Appen er gratis og kan hentes ved at scanne QR-koden eller ved at trykke på linket nedenfor.

Når du har installeret appen, skal du bare scanne QR-koden eller trykke på linket nedenfor. Så kommer du direkte ind til billetsiden i appen.

Event-billetten er tilgængelig for alle, og den kommer i to størrelser.

Lille eventbillet: Dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).

Stor eventbillet: Dækker hele hovedstadsområdet inkl. Københavns centrum (zone 1-99).

Bemærk: Billetten gælder ikke til rejser over Øresundsbroen eller i Sverige.

 

Køb eventbillet

Særligt for Københavns Lufthavn

 

Se kort herunder for at se afspærrede ruter og tilgængelige ruter for at komme til og fra Københavns Lufthavn i bil under Broløbet den 15. juni.

Tilskuere til Broløbet, der ankommer med tog eller metro til Københavns Lufthavn skal gå til fods til startområdet inden løbet.

Der vil være tydelig skiltning med vejvisning fra perronen og officials til stede i lufthavnen. Vi beder deltagerne respektere anvisningerne af rute, så der sikres en mere smidig afvikling af turen til starten og for øvrige rejsende i lufthavnen.

Biltrafik fra Dragør mod Københavns Lufthavn via kystvejen og Lufthavnsboulevarden vil være spærret både før og under afviklingen af starten på Broløbet.

Københavns Lufthavn åbner op for Broløbs-parkering

Vi fraråder biler og kørsel omkring startområdet den 15. juni.

Men har du eller evt. publikum behov for at ankomme til området i bil, så tilbyder Københavns Lufthavn parkering på udvalgte anlæg til en særlig Broløbs-pris på 249 kr.

Herfra er der en gåtur til startområdet på cirka 3 km (se kort her).

 

  • Du kan bruge p-pladsen fra dagen før, hvis du fx overnatter i området
  • Indkørsel senest kl. 9 søndag den 15. juni
  • Udkørsel senest kl. 23 søndag den 15. juni

 

P-pladsen skal forhåndsbookes på https://www.cph.dk/parkering-transport.

Indtast koden OEB25 i feltet “Indtast kampagnekode”.

Der kan bookes Broløbs-parkering på alle parkeringsanlæg bortset fra P15-P17-P19.

 

 

Kort over Lufthavnens parkering i fuld størrelse.

Book parkering i lufthavnen
Krydsning af ruten

Da ruten er afspærret, er det kun muligt for biler at krydse ruten på krydsningspunkterne nedenfor.

Mens ruten er lukket, kan biler krydse ruten via Alleen, dog IKKE i tidsrummet 9:45-12:30.

Besøg trafikkortet for at se specifikke informationer om hvert krydsningspunkt.

Selv hvis løberuten er tom på et givent tidspunkt, er det ikke tilladt at køre på ruten, før alle afspærringer er fjernet. Vi beder trafikanter respektere afspærringerne, som opretholdes, indtil det igen er sikkert at lade biler køre ind på ruten i Tårnby og på ruten i Sverige.

 

Se trafikkortet for starten her

Har du spørgsmål?

Trafikmail
Trafiktelefon

Tlf.: +45 22 23 83 33

Parkeringsforbud

På flere strækninger er der forbud mod parkering lørdag og søndag, på Amager Strandvej allerede fra fredag d. 13. juni.  Hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.

 

Følg Broløbet 2025