
Tilskuerguide Broløbet 2025
Din Støtte Gør en Forskel
Som tilskuer er du ikke bare en passiv seer – du er en vigtig del af løbernes oplevelse! Din energi, dine klap med hænderne og dine verbale opmuntringer kan give løberne et kæmpe boost fra starten, og når trætheden melder sig, kan du hjælpe dem med at nå i mål. Ved at være en engageret og positiv fan kan du både løfte din egen oplevelse og gøre en mærkbar forskel for den, du støtter og de 40.000 andre deltagere.
Her kan du opleve Broløbet
Sådan kommer du til starten

Offentlig transport
Vi anbefaler tilskuere og beboere at benytte sig af offentlig transport.
Metrostationen Femøren er i gåafstand fra startområdet. Det vil ligeledes være tilgængeligt at gå til startområdet og ruten i Danmark fra metrostationerne i lufthavnen eller i Kastrup.
Der indsættes ekstra metrotog på løbsdagen, men der må beregnes ekstra trængsel og ventetid for både deltagere ved Broløbet og rejsende mod lufthavnen fra både Sverige og Danmark.
Hvis du skal modtage en løber i mål i Sibbarp, vil det være muligt at tage til Hyllie i god tid før løbet med tog og derfra tage Broløbets Shuttle busser videre til målområdet i tidsrummet 10:15 – ca. 18:00.
Efter løbet kan tilskuere også benytte shuttle busser fra målområdet til Hyllie Station i tidsrummet 11:30 til 18:30.
Der er ingen mulighed for at køre i bil eller taxa til og fra målområdet.
Læs mere om transport med shuttle busser fra Hyllie her.

Cykel og fodgænger
Vi er glade, hvis du ankommer på cykel. Det kan nemlig sikre dig en lettere vej til både starten og hjem igen, når du kommer tilbage fra Sverige med bus.
Der er reserveret plads til cykelparkering, så du har let adgang til fods til startområdet.
Det er ikke tilladt for fodgængere og cyklister at færdes på ruten, men det er muligt at krydse ruten i Tårnby og Sverige, når der ikke er løbere.
Flere strækninger er dog fuldt hegnet, så man skal gå lidt langs ruten, før man kan krydse den. Følg altid instruktioner fra løbets officials, når du krydser ruten.
Se cykelparkering i startområdet i Google Maps

Bil
Vi fraråder al unødig biltrafik i startområdet i Tårnby og omkring Kastrup Lufthavn fra kl. 9-14.
Brug rutekortet til at orientere dig om trafikale forhold på din rute, hvis du skal køre på dagen.
Der vil være sparsom mulighed for at aflevere deltagere i bil angivne steder i gåafstand til startområdet ved Øresundsparken (se info under transportside for deltagere). Men vi anbefaler ankomst til startområdet med offentlig transport til Femøren Station eller cykel.
Det er ikke muligt at komme tæt på målområdet i bil eller parkere nær Hyllie Station.
Biltrafik fra Dragør mod Københavns Lufthavn via kystvejen og Lufthavnsboulevarden vil være spærret både før og under afviklingen af starten på Broløbet. (se kort med omkørsel fra Dragør den 15. juni).

Event-billet: Kom nemt og billigt rundt i Danmark på race day
Den nemmeste måde at komme til Broløbets start i Øresundsparken er med den offentlige transport.
I den forbindelse har DOT (Din Offentlige Transport) lavet en særlig eventbillet til Broløbet 2025. Med billetten kan du både spare penge og benytte offentlig transport ubegrænset i 12 timer.
Sådan gør du:
Eventbilletten kan kun købes i DOTs app. Appen er gratis og kan hentes ved at scanne QR-koden eller ved at trykke på linket nedenfor.
Når du har installeret appen, skal du bare scanne QR-koden eller trykke på linket nedenfor. Så kommer du direkte ind til billetsiden i appen.
Event-billetten er tilgængelig for alle, og den kommer i to størrelser.
Lille eventbillet: Dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).
Stor eventbillet: Dækker hele hovedstadsområdet inkl. Københavns centrum (zone 1-99).
Bemærk: Billetten gælder ikke til rejser over Øresundsbroen eller i Sverige.
