This is race day
Bliv klar på dagen
Startområdet findes på Øster Allé på Østerbro. Der er ind- og udgang i enden mod Vibenhus Runddel.
Bemærk, at den aflukkede startgade kun er åben for deltagere.
Startområdet åbner kl. 7:30 – klar til at tage imod de første løbere.
Det lukker igen kl. 17:00, når de sidste løbere er kommet i mål.
Start- og målområdet er placeret tæt på metrostationerne Vibenhus Runddel, Poul Henningsens Plads og Trianglen.
Du kan med fordel købe en DOT eventbillet, hvis du kommer med offentlig transport.
Aflever din race bag i bag drop i Runners’ Area. Har du en rygsæk eller en sportstaske, har du på dagen mulighed for at købe opbevaring i et Volt-skab.
Der er toiletter fordelt i hele startområdet. Besøg dem i god tid, da der kan være kø inden start.
Der er faciliteter til at gå i bad og klæde om, efter du er kommet i mål. Du finder omklædning og bad tæt på målområdet i Idrætshuset ved Østerbro Stadion.
Startnummeret skal placeres synligt på maven eller brystet. Det vil sige, at du ikke må sætte det på f.eks. underkroppen eller ryggen. Hvis dit startnummer ikke er placeret korrekt, kan det forhindre tidtagningen. Undgå at bøje eller krølle startnummeret, da det kan beskadige den chip, som sidder i nummeret.
Din startgruppe er markeret med en farve på dit startnummer. Den svarer til den forventede sluttid, du har angivet ved din tilmelding. Sørg for at placere dig i den korrekte gruppe og tænk gerne over, om det giver mening, at du står forrest eller bagerst i din startgruppe.
Din tidtagning foretages af Ultimate Sport Service. Her kan du se dine splittider for hver 5 km, på halvmarathondistancen og din endelige sluttid. Det er desuden muligt for dine venner og familie at følge dig på ruten via vores gratis Copenhagen Marathon-appen.
Oversigtskort
Orienter dig i kortet over start- og målområdet, så du let kan finde rundt på dagen.
Skal dine venner og familie heppe?
Så send dem linket til tilskuer guiden, vi har samlet alt, de behøver at vide for, at de får en fantastisk dag.
Mere om Race Day
-
Der er medics til stede ved start- og målstregen samt ved alle forplejningszoner ude på ruten.
Bemærk, at du også har mulighed for at oplyse om eventuelle helbredsmæssige problemer bag på dit startnummer.
-
I vores help desk kan du som løber henvende dig med sidste øjebliks spørgsmål af enhver slags, og det er også muligt at tilmelde sig. Skulle du have glemt noget til løbsdagen, er det også her, at du kan henvende dig for at se, om vi kan hjælpe dig.
Help desken åbner kl. 7:30 på løbsdagen. Du finder Help desken på pladsen foran Sparta hallen samme sted som til Copenhagen Marathon Expoen.
-
Uafhentede race bags indleveres til:
Sparta Atletik & Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
København ØGlemte race bags kan hentes fra den efterfølgende mandag kl. 12:00.